Efter godt 2,5 måneds blog-pause..

.. finder jeg det lidt vanskeligt at starte op igen. I virkeligheden er det svære nok at vælge hvordan jeg skal starte op igen. Med en thairet? En juice eller en smoothie? Eller hvad med et indlæg om karklude? Jo-jo, der er spændende indlæg i vente, kan du nok forstå (haha!).

Dét jeg gør, er at jeg starter bloggen op med en forklaring på den måned-lange stilhed. Det skyldes primært kvalme og træthed - hvilket i sig selv jo hverken er festligt eller glædeligt. Hvad der tilgengæld er glædeligt, er årsagen. Jeg er nemlig gravid med mit og min kærestes barn numero uno. I skrivende stund er jeg i uge 18 og maven begynder lige så langsomt at blive rundere. Hvor jeg i de første par måneder var plaget af madlede - og lejlighedsvist også aften-kvalme og opkast - er jeg nu altspisende og med så tilpas meget energi, at der både er til arbejde og køkkenleg. Det er skønt! Derfor kommer der nu liv i bloggen igen.

Jeg håber at I stadig følger med derude - og jeg lover at der ikke går alt for meget baby i den her på bloggen!