Persillepesto


Efter perioden med mejerifri LCHF er jeg for alvor blevet fan af pesto. Hjemmelavet pesto er supernemt og det smager rigtig godt - også uden parmesan. Det her er en noget billigere udgave af den klassiske basilikum/pinjekerne-udgave.

(1 lille glas)

Du skal bruge:
50 g mandler
1 håndfuld bredbladet persille
0,75 dl olivenolie (Prøv dig frem ift. konsistens)
1 lille fed presset hvidløg
salt

Fremgangsmåde:
Rist mandlerne på en pande. Hæld mandlerne i en minihakker sammen med de øvrige ingredienser. Blend og smag til med salt.