Madplan - 4. uge på mejerifri LCHF


Som overskriften indikerer, så tager jeg en uge mere på mejerifri LCHF. Så de to uger er efterhånden blevet til 4. Forsøget med mejerifri LCHF får naturligt sin ende, fordi jeg skal på weekendtur (offline i øvrigt) på fredag til søndag. Derfor er der også kun 4-5 dage på denne uges madplan.
Jeg er dog ikke sikker på, at jeg vælger at vælte mig rundt i fløde, ost og creme fraiche når denne uge er gået. Faktisk har jeg lyst til at se hvor pæn min hud kan blive. For jeg synes, at det har haft en effekt - eller det vil sige, de fleste dage synes jeg, at jeg ser en bedring.
Når jeg går tilbage til almindelig LCHF, har jeg tænkt mig at gøre overgangen blød. Smør skal ind igen - og ost. Det må simpelthen kunne lade sig gøre! Creme fraiche og fløde vil jeg nok forsøge at holde på et minimum og kun bruge ved særlige lejligheder. Det er mine tanker lige nu i hvert fald.