LowCarbkassen goes LCHF: Måltid 2




Det andet måltid i LowCarbkassen var shawarmabøffer med rå blomkålssalat. Super super lækkert - og med en hurtig dip til, var det også meget LCHF-venligt! Opskriften findes her på Aarstidernes hjemmeside, men da det er en ret, jeg godt kunne finde på at lave igen, kommer den også herunder.

(2 personer)

Du skal bruge:

Ingredienser fra LowCarbkassen:
400g hakket oksekød
½ blomkål
½ agurk
½ rødløg
200g gulerødder
1 æble
1 citron
2 spsk. shawarmakrydderi



Egne ingredienser:
smør, olivenolie, creme fraiche, salt og peber

Fremgangsmåde:
Bland oksekødet med 1 spsk. shawarmakrydderi , salt og peber. Form to flade bøffer og steg på panden, ved god varme, i smør.
Vask grøntsagerne. Skær løg og æble i tynde både, fx på et mandolinjern. Skær agurk, gulerødder og blomkål i fine tern.
Bland salatdressing af olivenolie, citronsaft og s & p. Vend ingredienserne i dressingen.
Rør en hurtig dip af creme fraiche, salt, peber og smag til med citronsaft.