Grønkålschips


Jeg er formentlig den sidste (i verden!!), der har opdaget det fantastiske ved hjemmelavede grønkålschips. Det smager jo helt vildt godt!
- og er latterligt let at lave. De er også sprøde dagen efter.. testet!

Du skal bruge:
Grønkål
Olivenolie
Havsalt
Krydderier: fx stødt chili, røget paprika etc.

Fremgangsmåde:
Tænd ovnen på 170 grader C (alm. ovn). 
Vask grønkålen. Tør den grundigt (fx i et rent viskestykke) og riv den i mindre stykker fra stokken (stokken smides ud).
Fordel grønkålen på en bageplade med bagepapir.


Dryp olivenolie over og fordel med hænderne, drys med salt og krydderier. (Alternativt, kommes hele molevitten i en plastikpose, rystes grundigt og fordeles på bagepladen)
Giv dem 10-15 minutter i ovnen, men hold øje med dem! De skal være helt sprøde og let brune - men ikke brændte!


TIP:
Lav en god dip til. I en hurtig vending fx 38% creme fraiche rørt med Urtekrams røde dipmix.