Hurtig morgenmad: smøræg

Spørgsmålet er, om det her egentlig er en opskrift. Det er nok mere et tip til en virkelig hurtig morgenmad.
Jeg øver mig i at huske at koge æg om aftenen, som så kan udgøre en super hurtig og mættende morgenmad dagen efter - uden at jeg skal have pander og gryder i gang. Det her fungerer rigtig godt - især hvis man kan lide SMØR!

(1 x morgenmad)

Du skal bruge:
2 kolde, kogte æg
25 g øko-smør
salt og peber

evt. krydderier/krydderurter

Fremgangsmåde:
Mos æg og smør med en gaffel. Smag til med salt og peber.
Og ja, det er ligesom det.

Server med grønt og måske lidt skinke. Super enkelt og mættende!