Kokosgrød

Selvom vejret ikke lige er til det i i dag (og gudskelov for det), så venter efteråret lige om hjørnet. Jeg postede forleden Mandelgrøden, og det her er stort set samme opskrift - men nu får de hver deres indlæg.
For en mælkefri version anvendes kokosmælk eller kokosfløde i stedet for alm. fløde.

(1 portion)

Du skal bruge:
2 æg
1-1,5 dl fløde (eller kokosmælk)
1 spsk. kokosfiber
0,5 tsk. vanillepulver
salt

Fremgangsmåde:
Pisk æg, fløde, salt og vanille sammen i en gryde over middel varme. Når blandingen begynder at være varm, piskes kokosfibre i og der piskes fortsat til den ønskede konsistens.

TIP:
Jeg synes, at det er vigtigt med noget syrligt eller salt modspil til grøden. Det kan fx være frugtkompot, æbletern, saltede nødder eller peanutbutter.