Sprød osteomelet - to varianter

Det her er uden tvivl favoritomeletten i øjeblikket. Simpel at lave, kan varieres på mange måder og smager simpelthen bare så godt.
Jeg har brugt den svenske Västerboten, som er en hård ost, der minder om den danske Vesterhavsost - men mange oste vil være gode.

Jeg delte omeletten med min kæreste, men kunne sagtens have fortærret den hele solo!

Du skal bruge:
2-3 æg
En håndfuld revet ost
Salt og peber

fx frisk spinat og stegt bacon som fyld.

Rigeligt smør til at stege i.

Fremgangsmåde:
Smelt en stort klat smør på panden og pisk æg med salt og peber. Osten fordeles på panden og når den bobler, hældes æggemassen på. Det ønskede fyld fordeles på den ene halvdel af omeletten, når omeletten er næsten helt fast:


Klap omeletten sammen og steg færdig på begge sider.

TIP:
Det er super lækkert med en tsk. rød pesto pisket i æggemassen og en halv snackpeber og nogle skiver chorizo som fyld. Her med en avocado on the side. Haps!